Menu

Meta

Indkomne forslag til generalforsamlingen 2022

Forslag #1. Modtaget 27. januar 2022.

Kære KD Gustav Lang

I lyset af admiral Tim Sloth Jørgensens foredrag i går om Nyholm har jeg et nyt forslag, der ligger indenfor vedtægternes §1.

Alle forslag skal jf. §5 være modtaget af formanden senest d. 01-02-2022.

Her er mit forslag:

Generalforsamlingen i Marinehistorisk Selskab vil under den ordinære generalforsamling d. 06-04-2022 drøfte om vi proaktivt bør støtte Admiral Tim Sloth Jørgensens ambitioner om et nyt Orlogsmuseum beliggende på Nyholm, som fremlagt på medlemsmødet d. 26-01-2022.

Mine egne tanker er, at Marine Historisk Selskab i samarbejde med Admiral Tim Sloth Jørgensen, udskriver en arkitekt konkurrence til, hvor og hvordan der på Nyholm kan skabes et nyt Marinemuseum, der på forbilledligvis vil kunne fortælle Flådens historie siden grundlæggelsen i 1510. Generalforsamlingen anmodes derfor om på den ordinære generalforsamling drøfte i hvilket omfang Marinehistorisk Selskab vil støtte mit forslag økonomisk, idet jeg selv foreslår, at vi med kr. 300.000 støtter en samlet præmiesum på kr. 300.000, i den foreslåede arkitektkonkurrence.

Motivation: Ifølge vedtægternes § 1 der er Marinehistorisk Selskab ikke en opsparingsforening og har ikke i sine vedtægter andre formål end de nedenfor anførte, der ikke anfører opsparing som et formål. Det er derfor min holdning, at selskabet i større omfang end det er tilfældet i dag bruger vores midler efter vedtægternes § 1. Vores aktuelle opsparing er mig bekendt pr. 31-12-2021 over kr. 1 mio. eller mere end 5-8 års kontingent indtægter.  

Herunder har selskabet til opgave

– at støtte Orlogsmuseet økonomisk,

– at virke for en forøgelse og en forbedring af museets samlinger,

– at tage marinehistoriske emner op til videnskabelig behandling,

– at arrangere foredrag og ekskursioner og

– at udgive Marinehistorisk Tidsskrift.

Vores mest oplagte mæcen A.P.Møller Mærsk Fondet har efter at have bekostet det forrige Orlogsmuseum, der lå så smukt og så godt i Søkvæsthuset, tabt interessen for  endnu engang at smide pengene ud i den blå luft,  som det blev tilfældet, da Slots og Ejendomsstyrelsen ved en boliglejefinte fik Orlogsmuseet presset ud af den bygning/Søkvæsthuset, som A.P. Møller Mærsk Fondet havde betalt istandsættelsen af.

Et professionelt præsenteret og fremtidssikret projekt kan være en af vejene til et sikre økonomisk opbakning til et nyt Orlogsmuseum på Nyholm.

Med venlig hilsen

Wismann Property Consult A/S

Lars Wismann, projektchef & direktør

cand. merc., ejendomsmægler & valuar

Åboulevarden 1, st.

1635 København V

T: +45 40 88 19 98

E: lw@wismann-as.dk

www.wismann-as.dk

Forslag #2. Modtaget 1. december 2021.

Kære Gustav Lang,
formand for Marinehistorisk Selskab

Vedtægternes §1

Herunder har selskabet til opgave
– at støtte Orlogsmuseet økonomisk,
– at virke for en forøgelse og en forbedring af museets samlinger,
– at tage marinehistoriske emner op til videnskabelig behandling,
– at arrangere foredrag og ekskursioner og
– at udgive Marinehistorisk Tidsskrift.

Jf. vedtægternes § 5 stiller jeg følgende 2 forslag til behandling på den ordinære GF d. 06-04-2022:

1)      I det omfang, at Marinehistorisk Selskab har en formue, der overstiger 2 års kontingenter fra det foregående år, da skal bestyrelsen bestræbe sig på at anvende vores midler til de 5 formål, der er nævnt i § 1 således, at de midler som Marinehistorisk Selskab råder over anvendes til formål beskrevet i vedtægternes § 1 fremfor, at midlerne anvendes til opsparing.

Motivation: Marinehistorisk Selskab vil efter, at vi er begyndt at investere vores aktiver i aktier fremfor placering på indlånskonti, i gode år have større indtægter end blot kontingenterne. Afkastet ved aktieinvesteringer er historisk for den mindste del udbytter og for den største del kursstigninger. De indtægter som Marinehistorisk Selskab måtte have i form og kontingenter, aktieudbytter og kursstigninger bør anvendes efter formålene i § 1 fremfor til idelig opsparing. Med andre ord, så skal statusbalancens egenkapital tilstræbes til ikke at udgøre mere end hvad der svarer til maksimalt 2 års kontingent indtægter.

2)      Når der typisk i 4. kvartal annonceres om betaling af næste års kontingent i Marinehistorisk Tidsskrift eller i andre medier, da skal medlemmerne samme steds opfordres til dels at give økonomisk støtte udover deres kontingent samt opfordres til såfremt, at medlemmerne har eller er ved at udarbejde testamente, at indlægge Marinehistorisk Selskab som arveberettiget f.eks. med 2% af boets midler. I årsregnskabet for det givne regnskabsår, skal dem der har ydet særlig støtte eller arv til beløb over kr. 1.000 nævnes med navn og beløb som en note til årsregnskabet. Der kan fremsættes ønske om anonymitet i særlige donationer.

Motivation: Marinehistorisk Selskabs medlemmer, bliver ældre og ældre og mange medlemmer vil kunne se frem til en arv til de efterladte, der i vores tid bliver langt større end, hvad der var normalt for bare 20 år siden. Hertil kommer, at mange vil have børn/arvinger, der i økonomisk henseende vil være særdeles velfunderede. For de efterladte i økonomiske henseende vil en arvedel på 2% derfor ikke have den store betydning, men for den kulturbærende forening som Marinehistorisk Selskab kan selv 2% af en arv være et beløb af en betragtelig størrelse.   

Jeg forbeholder mig ret til at ændre mine to forslag inden 01-02-2022 som jf. vedtægterne er sidste frist for fremsendelse af forslag til behandling på den ordinære GF.

Med venlig hilsen

Wismann Property Consult A/S

Lars Wismann, projektchef & direktør

cand. merc., ejendomsmægler & valuar

Åboulevarden 1, st.

1635 København V

T: +45 40 88 19 98

E: lw@wismann-as.dk

www.wismann-as.dk