Le Croiseur Lourd / The Heavy Cruiser PRINZ EUGEN
En bog om dette skib, som også har tilknytning til Danmark, lød interessant. Og hvad har vi så? Der er tale om en publikation i tidsskriftsformat, størrelse A4, 84 sider inklusive omslag i karton. Skibets historie og teknik gennemgås, ledsaget af talrige billeder i en fornuftig trykkvalitet. 6 sider anvendes til en generel beskrivelse af Operation ”Crossroads”, kernevåbenforsøgene på Bikini-atollen i 1946. 16 sider medgår til en generel beskrivelse af Arado Ar 196 pontonflyets historie – disse sidste to kapitler berører også forbindelsen til PRINZ EUGEN, men uden at lægge speciel vægt herpå. Ud over de 84 sider er der 8 sider med reklamer for forlagets andre publikationer.
Midteropslaget gengiver linietegninger af skibet i målestok 1/600 set fra bagbords og styrbords side, ovenfra samt forfra og agtenfra. Der er ikke gengivet skroglinier. Tegningerne er ikke dateret – så vidt, jeg kan skønne, gengiver de skibets udseende i 1941. Selv om tegningerne er vist som stregtegninger, er de trykt som rastrede billeder, hvilket går ud over skarpheden.
Publikationsserien bærer undertitlen ”Le magazine d’Histoire Aéronavale en 3D”. Hertil har Benjamin Druel udarbejdet en 3D-computermodel af skibet med de sort-hvide skråstriber, som indgik i bemalingen i begyndelsen af 1941 indtil afsejlingen til Operation ”Rheinübung“, Atlanterhavstogtet sammen med slagskibet BISMARCK (publikationen daterer heller ikke disse tegninger). Diverse vinkler, både oversigtsbilleder og detaljer, anvendes bogen igennem som farvebilleder – overalt uden nærmere forklaring af, hvad det er, der vises. Herunder går der sandsynligvis en hel del oplysninger tabt – bogen er simpelt hen ikke stor nok til at yde denne 3D-model retfærdighed. Eksempelvis kan man på tegningerne se, at hovedbevæbningens kanontårne har navne, A-tårnet hedder Graz og B-tårnet Braunau; kanontårnene agter er til gengæld gengivet i en vinkel, som gør, at navnene ikke kan læses, og de findes desværre heller ikke nogen andre steder i bogen.
Stort set al tekst løber parallelt på fransk og engelsk. Samtidig er teksten skæmmet af talrige fejl, eksempelvis finder man navne stavet forskelligt i den franske og den engelske tekst!
Side 40 viser billeder af den beskadigede hæk efter, at krydseren blev torpederet af HMS TRIDENT. Teksten til to billeder siger ”skadet hæk”, det tredje billede af samme situation siger ”skadet bov”, vel at mærke med den samme fejl i både den franske og den engelske tekst – så det er i hvert fald ikke oversætterens skyld. Til gengæld kan man mistænke oversætteren for ikke at tænke selv eller forstå indholdet (eller måske har han/hun ikke lov til at tænke selv). På side 46 er den lille finske ø Utö blevet til Üto, og på side 72 taler den franske tekst om eskadrille 1./596, mens den engelske tekst mener, at der er tale om eskadrille 5./196. På billederne side 71 og 74 er SAG 126 (Seeaufklärungsgruppe 126) blevet til SAR 126.
Udvalget af fejl strækker sig også til substansen. Side 44 fortæller om, at der i august 1943 kom 300 kadetter og 150 teknikere om bord for at afprøve en ny radar og ”en 40 mm luftværnskanon”. Jeg vil tillade mig at betvivle, at der kun har været tale om én 40 mm kanon. Intet steds i bogen er det omtalt, hvor mange 40 mm Bofors kanoner, krydseren egentlig fik, eller hvor disse kom fra.
På side 46 fortæller forfatteren, at skibet den 20. november 1944 befandt sig i Irben-strædet, men uanset det dårlige vejr bombarderede Hela-halvøen! Det viser en imponerende rækkevidde for 20,3 cm kanonerne, idet der er 400 km mellem Irben-strædet og Hela-halvøen… Tidligere i teksten er der refereret til Sworbe-halvøen (Sõrve), hvor de sovjetiske tropper da også blev bekæmpet denne dag.
Billedteksterne på siderne 66-68 er rodet helt rundt, så de henviser til de forkerte billeder.
Endelig skrives det (siderne 51 og 54), at PRINZ EUGEN var interneret i København i april 1945 (billedtekst), og at den tunge krydser PRINZ EUGEN og den lette krydser LEIPZIG ankom til København den 20. april, hvor ”danske soldater straks beslaglagde krydserne”. Nok var modstandsbevægelsen stærk, men SÅ tidligt…
Også 3D-modellen rummer fejl – undertegnede anmelder har dog hidtil kun fundet småfejl – både i detaljers udseende og i gengivelsen af farveskemaet.
Alt i alt er denne publikation præget af sjusk og jaskeri, den har åbenbart partout skullet være færdig til en bestemt frist, så der ikke har været tid (eller vilje?) til at læse ordentligt korrektur. Og det er synd, for dermed efterlades der en nagende tvivl om, hvor meget af resten af indholdet, man egentlig kan stole på? Om denne tvivl så også bør udstrækkes til øvrige publikationer i serien, kan jeg ikke bedømme på nuværende tidspunkt. Hvorom alting er, så vil både den historieinteresserede læser og modelbyggeren med PRINZ EUGEN på sin bedding forblive tørstende efter oplysninger, som må søges i større værker.
Kai Willadsen
Naval Monographies # 02
Le Croiseur Lourd / The Heavy Cruiser PRINZ EUGEN
af Philip Caresse. ISSN en cours (dvs. undervejs!)
Forlag LELA Presse, Frankrig